Vinderne af ’Sæt fokus på kartoflen’ på Sortebro Kro

  • Share/Save/Bookmark
  • Udskriv
  • Forstør tekst
  • Læs højt

Så blev det tid for Gummerup Skole at sætte tænderne i den udsøgte 1. præmie

Vindermiddag januar 2012Den årligt tilbagevendende konkurrence 'Fokus på ...' blev i år vundet af Gummerup Skole for en kulinarisk nyskabelse: kartoffel- og appelsin-isen. 1. præmien var en middag på Sortebro Kro, og den indtog elever og lærere i går med største velbehag.


Seksstjerners gourmetmiddag

På Sortebro Kro fik Gummerup Skole VIP-behandling og en smagsoplevelse for livet. Jordskokkecreme med bacon og fløde, rørt laks imperiale, rugbrødssorbet med maltstave og agurk var bare et par af de udsøgte indslag i den omfattende menu-komposition. De våde varer bød også på overraskelser. For eksempel kunne eleverne læske ganerne i gulerod/havtorn-saft og let frossen pæresaft med lime. Elever og lærere var enige om, at Sortebro Kro skulle have seks ud af seks stjerner for både mad, drikke og servering.


Næste års konkurrence

I år var der fokus på kartoflen. Hvad fokus bliver næste år, er endnu ikke besluttet, men konceptet har vakt opmærksomhed. Der bliver derfor arbejdet på at skabe et landsdækkende arrangement, som skal kulminere i et Danmarksmesterskab, 'DM i hjemkundskab'.


Ansvarlig for siden: Jeanet May Gregersen, jemg@ucl.dk. Senest opdateret den 26. januar 2012 af Lisbeth Griberg Nørredam.