Sådan bruger du Soundcloud og Myna til lydarbejdet
Skal du og dine elever arbejde med at optage, redigere og mikse musik og lydoptagelser, er Soundcloud og Myna to gode bud på nyttige redskaber.
Lydoptagelse med Soundcloud
Soundcloud er en tjeneste, hvormed man hurtigt og nemt kan lave en lydindtaling og gemme den på nettet. Herefter kan den deles med andre via den internetadresse, der genereres for lydfilen.
Find Soundcloud på soundcloud.com
Lydredigeringsprogrammet Myna
Myna er et gratis online lydredigeringsprogram, hvori man kan lave sin egen musik ud fra forskellige musikintroer, loops og endings, som ligger i programmet. Man kan også lave sin egen lydfil ved at benytte elementerne 'egen indtaling' og 'lyde', der importeres til programmet fra computeren. De færdigmiksede lydfiler kan gemmes i den profil, man har oprettet på programmets hjemmeside, eller de kan downloades til egen computer. De kan også via links deles og høres direkte på nettet.
Programmet er en del af en samling af forskellige programmer, som findes på adressen aviary.com
Vejledning i brugen af programmerne finder du her