Dansk tv-dramatik er verdensberømt. Det er ikke kun underholdning men en særdeles velegnet undervisningsressource

Den første sæson af 'Livvagterne' har fået den anerkendte internationale Emmy-pris i kategorien bedste dramaserie. 'Livvagterne' er sidste del af forfatterparret Mai Brostrøm og Peter Thorsboes krimi-trilogi, der begyndte med 'Rejseholdet' og fortsatte med 'Ørnen'.
Dansk tv-drama er af høj kvalitet og er på forskellige måder en reel undervisningsressource - til alle de her nævnte serier følger gode hjemmesider, som kan inspirere til arbejdet.


'Krøniken'

Krøniken kan bruges i undervisningen i dansk i de ældste klasser til at give et billede af tiden - fx til at give eleverne et indtryk af den tid, hvor deres forældre eller bedsteforældre var børn. Måske kunne en af episoderne give anledning til at arbejde med erindringer i danskundervisningen. Ofte er det svært for eleverne at forholde sig til den tid, de læser litteratur fra, så her er også en mulighed for at se, hvad forholdene for den almindelige og den mere ualmindelige dansker var i tiden fra 1950-1973.
'Krøniken' blev nomineret til en Emmy-pris. På hjemmesiden Krøniken kan du finde information om serien samt masser af baggrundsstof til tiden fra 1950-1973.


Tv-serien som genre

Arbejdet med tv-serien som genre kunne også tage sit udgangspunkt i 'Krøniken'. Hvis man som lærer vil have lidt baggrundsstof om tv-serien, kan man ud over hjemmesiden Krøniken se filmmagasinet Ekko, som har lavet et nummer om genren.
Temanummeret er november-december 2005 og kan findes her


'Krøniken' fås hos CFU

Alle afsnit af serien 'Krøniken' kan fås hos CFU. Dette kræver, at skolen har tegnet et CFU film og tv abonnement. Læs mere her

Tv‐udsendelser bliver leveret digitalt på en dvd for 10 kr. pr. styk. Skolen kan efterfølgende beholde dvd'en og lade den indgå i sin samling.

 

Alle artikler, dokumenter m.v. offentliggjort på www.ucl.dk/cfu/fagsider og de herunder hørende sider er udelukkende til undervisningsbrug. Materialet må ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed.

Ansvarlig for siden: Lisbeth Griberg Nørredam, lign@ucl.dk. Senest opdateret den 30. november 2010.