Auditiv støtte til læsning

  • Share/Save/Bookmark
  • Udskriv
  • Forstør tekst
  • Læs højt

6 gode bud på nyttige medier og materialer

Dreng med hovedtelefoner - lydbog

Har du elever, der har behov for et auditivt supplement, når de læser, så er der her 6 bud på medier og materialer, du kan bruge til formålet.


1. Lydbøger fra CFU

En lang række af romanerne i vores Udlånssamling kan du også få som lydbøger. Når du reserverer en bog i Udlånssamlingen, vil et ikon med en cd-skive vise, om bogen også findes som lydbog.
Ikonet ser således ud: Danteks ikon for lydbog

Materialer fra Udlånssamlingen - Link til liste

Læs mere på videnomlaesning.dk om, hvor stor en hjælp lydbøger kan være for læsesvage elever


2. Netlydbog.dk

Her kan du finde ungdomsbøger, klassiske værker og enkelte noveller. Lydbøgerne fra netlydbog.dk kan frit lånes med login fra det lokale folkebibliotek.


3. Nota.nu

Biblioteket hører under Kulturministeriet og har lydbøger, e-bøger og bøger på punktskrift til børn, unge og voksne. Man skal være medlem for at have adgang til de gratis hjælpemidler. Som ordblind kan man blive indmeldt via en læsevejleder, en læsekonsulent eller PPR. Nota.nu har mere end 20.000 titler, så det er bestemt besværet værd at hjælpe en elev til et livslangt medlemskab.


4. CD-ord

Elever, der har et læse- og skriveværktøjsprogram på deres computer, har også mulighed for få læst digitale tekster højt her igennem. CD-ord fra Mikroværkstedet er et eksempel på et læse- skriveværktøjsprogram.
Du kan se et eksemplar af CD-ord i vores Informationssamling


5. Adgangforalle.dk

Skærmtekster og fx de pdf-filer, som Gyldendal stiller frit til rådighed med tekst fra deres fagbøger, kan læses op med syntetisk tale ved hjælp af det lille gratis program adgangforalle.dk. Man markerer den tekst, der skal læses højt, og så går programmet i gang med oplæsningen.


6. RoboBraille.org

Du sender en mail med vedhæftet tekstdokument til en mailadresse, så får du øjeblikket efter en mail med et link til en mp3-fil, der indeholder en syntetisk oplæsning af den tekstfil, du sendte. Nemt og smart og hurtigt.
Se her på videoen, hvordan det fungerer:

 

Alle artikler, dokumenter m.v. offentliggjort på www.ucl.dk/cfu/fagsider og de herunder hørende sider er udelukkende til undervisningsbrug. Materialet må ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed.

Ansvarlig for siden: Jeanet May Gregersen, jemg@ucl.dk. Senest opdateret den 7. september 2011 af Lisbeth Griberg Nørredam.