Det giver et kick at se sit eget navn 'bøjet i neon' i bylinen på en velskrevet artikel. Det gælder også elever

SkrivekløeLad dem derfor prøve kræfter med avistekster direkte ved tastaturet, udgiv deres produkter til et virkeligt publikum og du vil opleve en usædvanlig skriveiver og store læringsmæssige landvindinger i forhold til de journalistiske genrer.

Du vil samtidig stille dine elever stærkere ved folkeskolens afgangsprøve i Dansk skriftlig fremstilling. Her kan eleverne ofte vælge mellem flere forskellige journalistiske genrer, men for flere elever er det ikke et valg, de kan bruge til noget, fordi de ikke føler sig fagligt klædt på til at udtrykke sig i disse genrer.


Sådan får du elevernes artikler på tryk

Her er et par gode tips til undervisningen:

  • Skriv til avisen
    Igen i år afholdes konkurrencen 'Skriv til avisen' for 6.-10. klasse i uge 44.
    Du kan allerede nu tilmelde din klasse. I år skal det handle om Pligt og ret, og du kan læse mere om temaet og tilmelde din klasse på www.aiu.dk
    Tilmeldingsfrist den 18. september 2011.
     
  • Ekstrabladets skoletjeneste
    Redaktionen er gratis at benytte og giver klassen mulighed for at skabe en avis, som Ekstrabladet trykker i 1000 eksemplarer og sender til jer - så kan det næsten ikke blive mere virkeligt. Se videoen her og få en hurtig introduktion til mulighederne for dig og din klasse.
     
  • Bliv journalist på syv timer
    Det lyder nemt! Ifølge forfatter og journalist Andreas Hansen kan det lade sig gøre i løbet af 7 gange 60 minutter at tilegne sig de vigtigste journalistiske kompetencer. Han har med bogen 'Bliv journalist på syv timer' skabt en kogebog, der er nem at gå til, og som lektion for lektion beskriver, hvordan du som lærer kan tilrettelægge undervisningen, så eleverne får et godt greb om de journalistiske værktøjer. Han viser desuden, hvordan man med den gratis applikation Wordpress let kan skabe et webmagasin, hvor eleverne kan udgive deres egne produkter.

    Lån bogen i Informationssamlingen
Ansvarlig for siden: Jeanet May Gregersen, jemg@ucl.dk. Senest opdateret den 14. juni 2011 af Lisbeth Griberg Nørredam.