Du har nu mulighed for at låne en projektor, f.eks. til fremstilling af teaterkulisser
Billeder til kulisserne laves f.eks. i PowerPoint, så kulisserne kan skiftes herfra. Med de medfølgende programmer kan der laves trådløs forbindelse (dog ikke med video) mellem computer og projektor til både billede og styring af projektor.
Sættet indeholder, udover en kraftig projektor (4500 ansi-lumen) et lærred på 4,2 m x 3,6 m på aluminiumsramme og med kraftige ben, så det kan stå oprejst, og et wind-up-stativ, som projektoren kan monteres på.
Når projektoren er monteret på stativet og hejst i øverste position, kan den stå ca. 9 m fra lærredet og give et tydeligt billede. Samtidig kan skuespillere agere kun 1,5 m fra lærredet uden at lave skygger i billedet.
Hvis den øvrige lyssætning er lavet korrekt (45 graders vinkler, så lyset ikke rammer lærredet), kan man arbejde med både lys og billedprojektion på lærred samtidig.
Vejledninger kan hentes her:
Målgruppen er alle, der beskæftiger sig med drama i skolen.
OBS!
Materialet kan kun bookes ved telefonisk henvendelse til Udlånsafdelingen, telefon 63 18 33 08, mellem kl. 10.00 og 14.00.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk konsulent Jens Honoré, jeho@ucl.dk.