Få bevægelse og læring ind i din undervisning med Djeeo Education
Djeeo er baseret på GPS'er, mobiltelefoner og en webbaseret spilmotor. Spillet er et oplagt materiale at bruge i undervisningen fra 5. klasse og opefter.
Spillet kræver blot et sæt løberuter med poster, samt et sæt opgaver knyttet til posterne. Man kan vælge at bruge opgaver, som allerede er udarbejdet, eller man kan fremstille sine egne på Djeeos hjemmeside, som specifikt kan være knyttet til ens lokalområde, og det emne man arbejder med.
Djeeo stimulerer læring gennem kroppen. Så har du lyst til at opleve dine elever i intenst samarbejde om faglige opgaver, samtidig med at de får masser af motion - så er Djeeo Education et rigtig godt bud!
Lån Djeeo på Center for Undervisningsmidler
Vi har indkøbt fem komplette spil-sæt (GPS'er, mobiltelefoner og reflekterende overtrækstrøjer). For at låne materialet skal du have gennemført et Djeeo-kursus. CFU tilbyder Djeeo-kurser. Der starter nye kurser i efteråret 2011 - de vil blive annonceret på vores hjemmeside.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk konsulent Ture Reimer-Mattesen, ture@ucl.dk - Finn Roholt Pedersen, firp@ucl.dk - Rikke Teglskov, rstk@ucl.dk.
YouTube
Instruktionsvideo samt klip fra DR1
Flere instruktionsvideoer
Se også de gode introduktionsvideoer til Djeeo på programmets hjemmeside djeeo.dk